Archive for the ‘guide’ Category

Danish ISP censors popular search engine The Pirate Bay

Monday, January 19th, 2009

tdc

Customers of the Danish internet service provider TDC have as of today no access to the popular search engine www.thepiratebay.org

So this would be a good reason to finally make the shift to another ISP.. But if you still use TDC and understand Danish then here is a guide to get access to the pirate bay anyway: http://www.piratgruppen.org/spip.php?article871 (mac) and http://www.piratgruppen.org/wiki/index.php/DNS_Blocking (pc)

But probably it is only a matter of a few months before the site is taken offline for real, as a court trial will open in Stockholm soon.

In the mean time you can support the pirate bay by buying cool merchandise or support and join the party at the trial in Stockholm! See you

Guide: RSS og Delicious

Tuesday, December 16th, 2008

delicious

Som opfølgning på den lille vejledning til RSS i sidste uge kommer her et relateret indlæg om bogmærkedelings-værktøjet Delicious. Delicious har eksisteret i fem år, men vi har indtryk af, at der stadig er ret få ganske almindelige internetbrugere, som gør brug af det.

I første omgang kan Delicious ses som et online alternativ til at organisere bogmærker/favorit-hjemmesider i stedet for at bruge browseren. Man logger ind på sin Delicious-side, hvor man har sine samlede bogmærker, som man kan tilgå fra hvilken som helst computer. Men Delicious er meget mere:

  • Bogmærkerne på Delicious er jo offentlige – alle andre kan se dem. Det betyder måske, at det er nogle andre typer af bogmærker, man bruger Delicious til, end dem man kun selv kan se i browserens indbyggede bogmærkefunktion.
  • Bogmærkerne sorteres kronologisk i takt med at de bliver “bogmærket”. Dermed danner der sig en strøm af nyt indhold – noget helt andet end traditionel brug af bogmærker og favoritsider.
  • Delicious bruger såkaldt tagging, som fungerer sådan, at man tilknytter et eller flere valgfri nøgleord til et bogmærke. Man kan søge på alles bogmærker, som er blevet tagget med et bestemt nøgleord.
  • Man kan se hvilke andre brugere – og hvor mange – som har tilføjet de samme bogmærker til Delicious som en selv. Hvis en hjemmeside er bogmærket af rigtig mange Delicious-brugere, tyder det på, at det er en spændende eller på anden måde brugbar hjemmeside – et eksempel på det man på engelsk kalder the wisdom of crowds.
  • Man kan føje interessante brugere til sit netværk og abonnere på et RSS-feed med seneste bogmærker fra ens netværk.

Prøv det! Det er et oplagt værktøj til grupper af folk, der interesserer sig for samme niche. Her er en video, som forklarer detaljerne ret godt.

Guide: kom i gang med RSS

Friday, December 12th, 2008

RSS har efterhånden nogle år på bagen, men her i 2008 er det stadig ikke haft det store gennembrud hos folk, der ikke kender så meget til internet. Og det synes vi er ærgerligt, for RSS er altså ret smart. Derfor har vi lavet en hurtig guide til at komme i gang.

Men hvad er RSS? Det er et slags format, der gør det muligt at abonnere på en hjemmesides indhold, så man automatisk får besked, når der er publiceret noget nyt. På den måde behøver man ikke bruge unødvendigt meget tid på at tjekke hjemmesider, som alligevel ikke er blevet opdateret med nyt indhold.

I dag har alle nyhedsdrevne hjemmesider RSS, og ofte er det emneopdelt, så man fx kan abonnere på fodboldnyheder fra en bestemt avis, og på den måde kan man sortere uinteressant indhold fra.

For at abonnere på et RSS-feed kan man bruge et gratisprogram eller en internettjeneste. Vi bruger programmet NetNewsWire, men der er også mange som bruger internettjenesten Bloglines – se evt her http://www.bloglines.com/ hvor fidusen med RSS i øvrigt står ret godt forklaret.

Hvert RSS-feed har en bestemt adresse på internettet, og det er denne adresse som programmet eller Bloglines skal bruge. Hjemmesider som har RSS-feeds kan man kende på at der i adresselinjen står et ikon for RSS – det blå ikon ude til højre (til venstre for stjernen):

rss

Det ser lidt forskelligt ud alt efter hvilken browser man bruger. Man skal så klikke på ikonet for at nå frem til adressen på feedet.

Vi håber denne korte introduktion hjalp med at komme i gang. Vi følger op snart med et indlæg om anbefalingsværktøjet Delicious.